Hvad er bæredygtig shopping, og hvordan shopper du bæredygtigt?

Hvis du gerne vil begynde at shoppe mere bæredygtigt, er der rigtig mange ting, du kan gøre. Dog kan det føles som lidt af en jungle, fordi mulighederne er så mange – og er de alle lige gode for miljøet? Her kommer vi med nogle forslag til, hvordan du kan shoppe mere bæredygtigt, uanset hvad du står og mangler.

Genbrugsforretninger

Et godt sted at starte, når du ønsker at shoppe bæredygtigt er at besøge genbrugsforretninger. Der findes mange forskellige typer genbrugsforretninger, hvor du kan anskaffe dig forskellige ting. Fælles for dem alle er dog, at de sælger ting, der har været brugt, og som kan bruges igen. På den måde spares miljøet for unødig CO2-udledning, da der ikke skal bruges ressourcer på produktion af nye produkter.

Der findes mange forskellige former for genbrugsforretninger. Du kan købe genbrugsmaterialer til byggeri på webshops, du kan købe fine ting til hjemmet på Instagram-profiler, og du kan købe tøj, bøger, DVD’er og alt hvad hjertet begærer hos de traditionelle genbrugsbutikker som Kirkens Korshær, Røde Kors og lignende. Og så kan du endda også købe ting fra forskellige privatpersoner samlet i butikker, hvor man kan sælge ting på sin egen reol.

Brands der laver ting i genbrugsmaterialer

Hvis du ikke kan finde det, du mangler, i en genbrugsbutik, men stadig foretrækker, at der ikke spildes unødige ressourcer på ny produktion, kan du gå efter brands, der fremstiller deres produkter i genbrugsmaterialer. Der findes utallige af sådanne brands, så uanset hvilket produkt du mangler i din hverdag, så er der stor chance for, at du kan finde den fremstillet i genbrugsmaterialer.

Der er forskellige måder, hvorpå brands bruger genbrugsmaterialer i deres produktion. Et eksempel er Dawn Designs, der fremstiller bæredygtigt sengetøj. Produktet er bæredygtigt af flere årsager, men blandt andet pga. deres ”zero waste”-tilgang, som ses ved flere bæredygtige brands. Det betyder, at Dawn Designs genbruger alle tekstilresterne fra produktionen i til blandt andet stropper på sengetøjet og emballage, således at alle ressourcer fra produktionen udnyttes.

Et andet eksempel er brandet grünBAG, der producerer tasker af genanvendt sejl, således at kasserede sejl ikke går til spilde, men får nyt liv som taske. Kig efter brands og metoder som disse, når du ønsker at shoppe bæredygtigt.

Bæredygtigt byggeri

Ifølge tænketanken Concito, så kommer 10-15% af verdens CO2-udledning fra produktionen af traditionelle byggematerialer. Der er derudover også et stort spild af byggematerialer, som kunne være blevet genbrugt. Derfor er det en god idé også at kigge mod genbrugsmaterialer, hvis du skal bygge eller renovere.

Et byggemateriale der nemt kan genbruges er mursten. Fordi mursten skal brændes i lang tid ved høje temperaturer, er der her mange ressourcer at spare ved genbrug. Faktisk kan du spare miljøet for et helt ton CO2 ved at bruge bare 2000 mursten. Det kan dog være en smule vanskeligt at finde ens mursten til et helt hus, men det kan løses ved at vandskurre eller pudse huset, så forskellighederne ikke længere ses. De forskellige mursten kan dog også biddrage til et særpræg på din facade, hvis de enten lægges i et mønster eller helt tilfældigt. På den måde kan du genbruge mursten uanset din stil!

Der er mange fordele ved at gøre brug af brugte byggematerialer. Først og fremmest vil både din pengepung og miljøet takke dig for at bruge markant færre ressourcer. Derudover bidrager genbrugsfundene med historie til dit hus – tænk hvis gulvet i dit hus kom fra en nordjysk skole eller murstenen var fra en gammel herregård. Og faktisk er mange ældre produkter i bedre kvalitet, end de masseproducerede varer, man kan få i dag.

Jakob fra flexiriste

Hvordan shopper du bæredygtigt?
Skrevet af: Jakob
Website: Flexiriste.dk – Eksperter i riste

Skriv en kommentar