Gode råd og vejledning til organisk salg via Instagram

Se ikke salg via sociale medier som en uoverkommelig forhindring for din virksomhed, men derimod som en ny mulighed, da du under den lukkede periode, bedre kan kommunikere med dine nuværende kunder, samt tiltrække nye kundesegmenter.

Jeg har derfor her laver Gode råd og vejledning til organisk salg via Instagram til dig.

Til at begynde med, er det vigtigt at du får sat din virksomheds Instagramprofil til at være en virksomhedsprofil. På den måde får du et godt indblik i hvad dine kunder kan lide, og hvad nye potentielle kunder er interesseret i.

Herved får du mulighed for at tage nye tiltag og lave opslag, som falder i kundernes interesse. Under ’Indblik’ får du mulighed for at se dine eksponeringer for hvert enkelt opslag. Her kan du bl.a. se om dine eksponeringer er størst via hashtags, startside eller andet.

    Vigtigt at huske når du tager billeder og laver opsætninger:

  • Brug et godt kamera
  • Godt naturligt lys er et godt udgangspunkt
  • Valg af produkter i din opsætning til billedet skal give mening
  • Kig tilbage på tidligere opslag. Hvad har virket? Hvad har ikke virket?
  • Suppler dine produkter med hinanden
  • Brug tid på dine billeder
  • Tag billeder af stativerne og hylderne i din fysiske butik, hvor produkterne tydeligt kan ses

Hvis din virksomhed både har en Instagram- og Facebookprofil, men i øjeblikket ikke har tid til at fokusere på eksponering gennem begge medier, kan du via Instagram tilføje dine opslag til Facebook. Denne funktion skal kun sluttes til én gang, hvorefter opslagene automatisk bliver slået op på din virksomheds Facebookprofil, hver gang du laver et opslag via din virksomheds Instagramprofil.

    Vigtigt at huske når du laver tekst:

  • Lav hashtags – jo flere, jo bedre
  • Dine hashtags skal give mening i forhold til dit opslag
  • Tænk over hvilke hashtags du selv ville søge på, for at finde netop det produkt du sælger
  • Få dit budskab ordentligt igennem
  • Husk priser! Der er ikke noget værre for en kunde, end konstant at skulle spørge efter priser. Samtidig får du tabt potentielle kunder, som slet ikke vil spørge

Instagrams algoritme

Grundet Instagrams algoritme, bliver din virksomheds opslag, kun vist på de følgeres startside, som interagerer med din side. Det betyder altså, at de følgere, der ikke liker dine opslag, heller ikke ser dine opslag på deres startside. Det er derfor også vigtigt, at du husker at interagere med andre profiler, hvis dit antal af følgere ikke kan bære din eksponeringsvækst.

Hvis du har en hjemmeside, kan du slutte din hjemmeside til din Instagramprofil og dermed også til dine opslag. På den måde kan kunderne klikke på dine opslag, og gå direkte til produkterne på din hjemmeside. Dette gør købsprocessen nemmere for kunden, og derved øger chancen for salg.

Lad kunderne betale med MobilePay

Giv dine kunder mulighed for at bestille via sociale medier, betale via mobilepay og afhente foran butikken efter aftale. Det kan være en god idé at lade kunderne ”samle til bunke” mod forudbetaling, så de kan betale undervejs, og afhente tingene, når butikken åbner igen. Samtidig kan det være en god idé at give kunderne mulighed for at få varerne tilsendt, da mange i øjeblikket sidder derhjemme og netshopper, og får leveret til døren, så de kan blive indendøre.

    Generelle råd: 

  • Det er essentielt at svare på kommentarer, der indeholder spørgsmål. Når kunderne ikke kan røre ved produkterne, er det vigtigt at give dem en fornemmelse af produkterne. Dette kan gøres via svar på spørgsmål, samt billeder fra flere vinkler
  • Find ud af hvornår din største målgruppe bruger tid på Instagram, og post et opslag inden for denne tidsramme
  • Vær konsekvent i hvornår du poster et opslag, og gør det på samme tidspunkt hver dag. Vælg to forskellige faste tidspunkter, hvis du poster to opslag om dagen
  • Ikke post for lidt, men heller ikke for meget. Det er en hårfin balance
  • Husk komma, punktum, god grammatik og pænt sprog
  • Lav stories – videoer, meningsmålinger osv.
  • Koordiner alle opslag og hav en gennemgående stil

Denne vejledning om “Gode råd og vejledning til organisk salg via Instagram” er til virksomheder, som normalt ikke sælger produkter via sociale medier, men har valgt at lukke deres fysiske butik ned i disse Corona-tider, og har svært at finde hoved og hale i Instagrams mange funktioner og muligheder.

Se alle genbrugs butikkerne på genbrug oversigten her

Kontakt Thea og Få GRATIS råd
Skrevet af: Thea, Speciale er inden for Instagram, billeder, opsætning og tekstforfatning.
Instagram: Farfars Gemmner
Kontakt: thea.hougaard.henriksen@gmail.com

Skriv en kommentar